• INSIGHTS

    #trends

MODERNE KRAV TIL FORECAST & BUDGETTERING UDFORDRER TRADITIONEN

Virksomheder har i stigende grad fokus på at kunne arbejde langt mere dynamisk med deres budgettering. Det statiske er på retur. I en volatil verden må opdaterede forecast, hurtigt kunne trækkes og bruges til at træffe de rette strategiske valg. Det forudsætter imidlertid, at virksomhedernes forecast bygger på et solidt datagrundlag og nemt kan visualisere ændringer i hele eller dele af forretningen. 

Partner i exacto Martin Mark Rasmussen er primær tovholder på udvikling af løsninger til budgettering og forecast. Ifølge ham er det en udvikling, der gør sig gældende på tværs af brancher, hvor et helt centralt krav er, at beslutningstagere skal have adgang til indsigter, der bygger på et solidt og fuldstændigt datagrundlag. Dette skal inkludere de nyeste performance-data, så de kan træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt.

 

Fra statisk til rolling budget

”Vi ser en stigende tendens til, at virksomheder ønsker at bevæge sig fra det statiske budget baseret på kalenderåret til et rullende forecast, der inkluderer de nyeste realiserede data og hele tiden flytter det finansielle udsyn fremad”, forklarer Martin Mark Rasmussen og uddyber:

"Det statiske budget eller ankerbudgettet er simpelthen utilstrækkeligt i en volatil verden, hvor konstante ændringer i alt fra valutakurser og logistik til supply chains og geopolitik betyder, at man til enhver tid må kunne danne sig nye aktuelle overblik for ændringer på tværs af alle forretningsenheder og simulere på nye scenarier, og på det grundlag træffe beslutninger om eventuelle ændringer i prioriteringerne”.

 

Tillid og dokumentation

Ifølge Martin Mark Rasmussen er det i denne forbindelse væsentligt at huske, at virksomheder, for at kunne bevare en grundlæggende tillid blandt stakeholders, altid skal kunne give indblik i, hvordan de præsterer, og hvilke forventninger og forecast, der ligger til grund for de nuværende strategiske prioriteringer. Med oplysninger, der giver et opdateret og retvisende billede. Det kan være et krav i forbindelse med opkøb eller nye partnerskaber. Derfor er det essentielt, at dette er tilgængeligt hurtigt, enkelt og med mulighed for at filtrere præcis efter de efterspurgte tal og ønskede scenarier. Og det skal vel at mærke være uden, at det trækker store ressourcer eller tager lang tid.

 

Skalérbar vækst

En anden prioritet, som tilsvarende slår igennem, er kravet om skalérbarhed, der understøtter virksomhedens udvikling: 

”Uanset om vi taler organisk vækst eller vækst i forbindelse med fusioner og opkøb, oplever vi, at en mulighed for at kunne skalere uden begrænsninger er essentiel. Hurtig og agil onboarding af nye brugere fra nye forretningsenheder er i sagens natur afgørende for netop at fastholde den aktualitet og præcision, som er så central for hele tiden at være ajour og kunne navigere og træffe de rigtige beslutninger”, forklarer Martin Mark Rasmussen.

Specifikt i forbindelse med fusioner og opkøb understreger han desuden vigtigheden af, at processen kan foregå så hurtigt og smidigt som muligt:

”Når vi taler post-merger integration, har vi historisk set, at manglende mulighed for hurtig integration af nye forretningsenheder kan blive kritisk og blokere for den fremtidige drift. Derfor er der et voksende krav om, at den digitale platform skal orkestreres, så hurtig og enkel integration af nye enheder er mulig”.

 

Nye, hurtige og brugeroptimerede arbejdsgange

exactos skræddersyede løsninger til financial planning har netop det dynamiske tilsnit, som mange virksomheder i dag efterspørger. Løsningerne bygger på exacto core®, der udnytter synergierne mellem Microsoft Excel og Microsoft SQL for en velkendt og intuitiv brugergrænseflade oven på en stærk database-teknologi.


KONTAKT

Martin Mark Rasmussen
CEO & Partner
Tlf.: +45 6179 8020
E-mail: mmr@exacto.dk

VIL I VIDE MERE?

Vores budget- og forecast-løsninger er fuldt skalérbare. Vi skræddersyr løsninger til jeres virksomheds størrelse og behov. Vil I vide mere, så tilmeld jer en online-demo her. Eller giv vores partner Martin Mark Rasmussen et kald på +45 6179 8020 eller send en mail på mmr@exacto.dk.

Læs mere

SKRIV TIL OS

Tak for din besked. Du hører fra os.

Med venlig hilsen
exacto

Adresse i København

exacto A/S
Tuborgvej 5
DK-2900 Hellerup

Kontaktperson: Peter Jørgen Nørvig
+45 6179 8060
pjn@exacto.dk

Adresse i Aarhus

exacto A/S
Stadion Allé 70
DK-8000 Aarhus C 

Kontaktperson: Tom Kortegaard
+45 6179 8050
tko@exacto.dk

Genveje

Forside
Hvem er vi
Kontakt
Cookies
Privacy Policy

CVR: 3020 2414
Bank: Danske Bank
Revisor: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab